Vilkår for handel med DANISH DIVERS A/S


Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra DANISH DIVERS A/S. 

Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og DANISH DIVERS A/S.

Fortrydelsesret 
DANISH DIVERS A/S yder generelt 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. 

Fortrydelsesretten gælder dog IKKE varer som vi har markeret som "special fremstillet" eller "bestillingsvare", da disse først bliver hjemtaget fra producenten i USA på baggrund af din bestilling. Dette indebærer at vi ikke har mulighed for at yde fortrydelsesret på disse varer, da returnering til producenten er forbundet med uforholdmæssigt store omkostninger. Såfremt vi modtager besked om at du har fortrudt købet FØR vi har bestilt varen hos vores leverandør er det selvfølgelig muligt at benytte din fortrydelsesret.

Vi betragter at du har givet samtykke til den begrænsede fortrydelsesret, såfremt du bestiller en vare markeret som "special fremstillet" eller "bestillingsvare" og har godkendt vores handelsbetingelser i forbindelse med afgivelse af din bestilling.

For at gøre din fortrydelsesret gældende skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at udfylde formularen på følgende link og sende den til os pr. mail eller lignende.
Returformular

Husk: Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til Post Danmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen.

Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som ved overdragelsen. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes varens værdi skønsmæssigt af DANISH DIVERS A/S ud fra en mulig salgsværdi. I forbindelse med ibrugtagning af varer som f.eks. undervandshuse, undervandsblitze og generelt udstyr der benyttes under vand, vil dette oftest medføre en væsentlig forringelse af salgsværdien, hvorfor du ud fra en konkret vurdering foretaget af DANISH DIVERS A/S, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til værdiforringelsen.

Da undervandshuse og andet teknisk udstyr der benyttes under vand kræver omhyggelig betjening samt vedligeholdelse for at fungere under vand, vil det i visse tilfælde ikke være muligt at gensælge en sådan vare der har været i brug.
Ved køb af elektroniske og teknisk komplicerede produkter er den originale emballage, tilbehør samt instruktionsmanualer altid en væsentlig del af varens værdi. Emballage samt tilbehør skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Manglende Original emballage samt tilbehør medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor du ud fra en vurdering foretaget af DANISH DIVERS A/S, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende Original emballage m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.

Omkostninger ved at returnere varen afholdes af køber.

Returadresse:
DANISH DIVERS A/S
Vandmanden 16A
9200 Aalborg SV
Att. Retur
OBS: Du bedes vedlægge kopi af købsfaktura når du returnerer forsendelsen.
 
Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen. Dog skal du være opmærksom på at disse oftest vil være på engelsk, da de fleste varer importeres fra udlandet.

Ønsker du yderligere oplysninger eller rådgivning fra vores side, er du meget velkommen til at kontakte os pr. telefon eller e-mail.

Levering
Alle varer sendes med Post Danmark, med mindre andet er valgt af køber. Der opkræves fragtgebyr svarende til Post Danmarks gældende takster.
Lagervarer afsendes som udgangspunkt samme dag som vi modtager bestillingen. Dog tager vi forbehold for at der kan opstå forsinkelser. Du vil modtage en automatisk email med forsendelsesoplysninger, så snart varen er afsendt.

De varer vi ikke har på lager, bestiller vi hos vores leverandør umiddelbart efter vi har modtaget din bestilling.
Ikke-lagervarer vil normalt kunne leveres indenfor 4-10 hverdage. Du vil modtage en automatisk email med forsendelsesoplysninger, så snart varen er afsendt.
Vi forbeholder os risikoen for restordre hos vores leverandører, samt forsinkelser opstået under forsendelse.

Vejledende Leveringstid:
Lagervarer 1-2 hverdage.
Ikke lagervarer 4-10 hverdage.

Risiko for varer
Risikoen for varer købt af DANISH DIVERS A/S overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Reklamationsret
Eventuelle fejl eller mangler ved levering, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os.
DANISH DIVERS A/S yder 24 måneders reklamationsret for private (12 måneder for erhverv). Det anses i forbrugerkøb for rimelig tid at reklamere over en vare indenfor 2 måneder efter manglen opdages. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. DANISH DIVERS A/S kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. 

Reklamationer indsendes/indleveres efter forudgående aftale til:

DANISH DIVERS A/S
Vandmanden 16A
9200 Aalborg SV
Att. Retur
OBS: Du bedes vedlægge kopi af ordrebekræftelse eller faktura, udførlig fejlbeskrivelse samt kontaktoplysninger når du returnerer varen, da det mindsker behandlingstiden betragteligt.

Batterier
Ikke-genopladelige batterier der leveres installeret i produkter, er udelukkende til test af produktet. Der er ingen garanti for de medfølgende batteriers levetid.

Brugt og demo (OUTLET)
Der ydes 1 års garanti på varer der er solgt som brugt og demo via vores OUTLET sektion. Varene er altid fuldt funktionsdygtige og gennemtestet før levering.
Mangler af tilbehør, manualer mv. kan forekomme. Den almindelige fortrydelsesret som beskrevet ovenfor, gælder ligeledes for varer i denne kategori.
Ved fejl/mangler kan vi desværre ikke garantere ombytning, da der i visse tilfælde er tale om unikke varer.

Pris og betaling
Alle priser er inkl. Moms. Ved lagervarer trækkes beløbet når vi sender varen til dig. Ved bestillingsvarer varer trækkes beløbet, når varen bestilles hos vores leverandør.
I denne butik kan du bestille dine varer online og betale med Dankort og kreditkort (Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB og American Express).
Du kan også betale med ViaBill. Læs mere her.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse shop@danishdivers.com.

Forbehold
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i tekst, billeder og priser på hele www.danishdivers.com
Vi henviser i øvrigt til købelovens bestemmelser.
Bliv klogere på dine rettigheder på www.forbrug.dk
Handelsvilkårene er udarbejdet i henhold til de nye forbrugerregler, der trådte i kraft 13/6 - 2014 samt EU regler der trådte i kraft 15/2 2016.